Socialmedia analyse (Facebook)

Målgruppen af Facebook

Facebooks målgruppe var i starten til studerende men har siden 2004 udviklet sig til en gigantisk platform for alle og alt med sine 2.2 milliarder brugere. Der er 67% af Danmarks befolkning er brugere af Facebook.

Frellsens tone of voice

Frellsen bruger meget dagligdags tale inde på deres side i Facebook, hvilket gør alt nemmere for læseren at læse, da det er de færreste der gider at læse et professionelt skrevet oplæg, der hænger i de små detaljer for først at komme til den rigtige indhold efter et tørt afsnit om kakao bønnerne der bliver brugt i lakrids flødebollerne.

Postingsstrategi

Ud fra hvad vi kan se på deres Facebook side prøver Frellsen at holde sig så up to date som muligt, der går ikke mere end 5 dage imellem deres opslag og normalt er det hver anden dag der bliver lagt noget op. Dette gør følgerne ekstra opmærksomme på Frellsens produkter og evt nyheder, konkurrencer osv.

Influencer

Så vidt vi kan se, gør Frellsen ikke brug af influncer marketing, det kunne give dem et ekstra skub hvis de satte lidt penge af til det og gøre folk mere opmærksomme på dem og deres lækre varer.

Markedsføringsmuligheder

På Facebook er der flere muligheder for at gøre sig bemærket som virksomhed. Den simpleste er naturligvis at andre – virksomheder, organisationer eller enkeltpersoner, der er til stede på FB angiver et link til virksomhedens hjemmeside. Men det mest grundlæggende udgangspunkt er at virksomheden selv har oprettet en FB-side og fra den styrer sine aktiviteter og markedsføring.

Virksomheden kan vælge alene at anvende sin FB-side som en opslagstavle for produkter og begivenheder, evt. med tovejskommunikation med brugerne.
I den forbindelse kan virksomheden optimere FB-siden SEO-mæssigt på samme måde som deres website.

På FB er også muligheder for at lave betalt annoncering, og det gør man i FB’s annonceadministrator. Heri styres målgruppedefinition, geografisk og demografisk afgrænsning, budget samt opsætning og planlægning. Det er en videnskab for sig selv.

Konkret forslag

Frellsen har videoer af hvordan de laver deres lækkerier men de kunne med en stor fordel lave en video, hvor deres produkter kommer ind i en brugs og nydelses sammenhæng. Da dette vil give følgerne et andet syn på deres produkter. De vil også kunne lave flere begivenheder, da deres sidste begivenhed var den 5 oktober 2018. De kunne lave en smagsdag på både deres chokolade og kaffe. Dette vil skaffe dem ekstra omtale, både i det små som mouth to mouth, samt også kunne give ekstra følgere og kunder.
De har heller ikke et opslag om booking af f.eks. en rundvisning på deres fabrik eller deres flødebollekursus på Facebook. Dette har de kun på deres hjemmeside og at reklamere med dette på Facebook, vil gøre brugere mere opmærksomme på de mange muligheder de tilbyder.

Vi har valgt at lave et opslag og begivenhed, de kan bruge på Facebook.

Smagsdag hos Frellsen Chokolade i Roskilde

Chokolade er godt for sjælen. Chokolade er lækkert
Hos Frellsen Chokolade vil vi gerne være med til at gøre livet lidt sjovere og lidt hyggeligere. Det er derfor vi arrangerer Smagsdag på vores fabrik og giver dig dermed mulighed for at komme og prøve et stort og specielt udvalg af vores lækre kvalitetschokolader og gode kaffe.

På vores Smagsdag vil du opleve nogle udsøgte smagsoplevelser af både det søde, sure og lidt af det stærke. Der vil også være mulighed for at høre om chokoladens og kaffens historie.

Prisen er kun 300 kr. per person.

Udover en fantastisk smagsfest får du også en lille ”goodiebag” med nogle lækkerier med hjem.

Arrangementet finder sted lørdag d. 15. juni 2019 hos Frellsen Chokolade, Industrivej 14, 4000 Roskilde.