Den fotosession, der ligger bag billederne til denne opgave er lavet sammen med fotobuddy Bergitte Simonsen.
1. foto: Medarbejderfoto.
Dette foto er taget med 2 lyskilder – den ene til venstre og
den anden til højre. Pladsen i rummet tillod ikke at man kunne flytte så meget
rundt med dem, og tiden var knap – andre stod og ventede så det blev ikke til
så meget med at eksperimentere med lyset.
Dette billede er godt nok blevet skåret lidt i toppen, men det er det billede,
hvor det er lykkedes bedst med at se nogenlunde naturlig ud, både med smil og
med den måde jeg kigger på.
2. foto: WordPress-foto.
Dette foto er fra samme serie som ovenstående. Det var tanken at billedet skulle være helfigur, men det tillod pladsen i studiet ikke. I stedet blev det tanken at det skulle være et halvfigurbillede, hvor jeg med hånden skal se ud som om jeg præsentere teksten på siden. Det blev desværre for akavet og lykkedes ikke rigtigt.
I stedet har jeg valgt et billede, hvor jeg står med hænderne i siden. Det er mest fordi det virker mindre konstrueret og mere naturligt, og så er jeg godt tilfreds med den direkte måde jeg får kigget ud på tilskueren på.
Tanken er at billedet skal fritlægges.
3. Det ”kreative” portræt.
Det kan diskuteres, hvor kreativt det er blevet. Men det er taget i cykelskuret
og det var fordi vi tænkte at den sorte baggrund med hullerne ville tilføre
noget struktur. Det er blevet et udmærket billede og baggrunden passer fint til
den sort og hvidternede skjorte, jeg har på.
4. Linked-In billedet.
Til dette billede ønskede vi at der skulle noget struktur og som baggrund
valgte vi de rå og grå vægge på skolens trappeopgang. Baggrunden er ikke blevet
dominerende og alligevel er den ikke helt tom. Jeg synes det får billedet til
at virke mere troværdigt end et studiebillede.
Jeg har ikke korrigeret så meget i Photoshop. Jeg synes
egentlig ikke det er nødvendigt, andet end de små ”skønhedsfejl”, samt brugt et
kontrastfilter under justering til at øge farvemætningen i LinkedIn billedet og
WordPressbilledet.
Skudliste:
Nedenstående skitse viser – i grove træk – opstillingen ved billeder taget i
fotostudie. Det er 2 lamper, der står i hver sin side med vinkel mod det hvide
lærred. Der blev stort set ikke reguleret på disse lamper i forbindelse med
vores fotografering. Tiden, der var lige så begrænset som pladsen i studiet,
blev i stedet anvendt på at finde den bedste grimasse eller lignende. Den
begrænsede plads forhindrede også den oprindelige idé om helfigurbilleder.




