Digital jura

1) Til denne opgave er valgt harald-nyborg.dk

Deres ”cookie consent” fortæller at der anvendes cookies til ”forbedre oplevelsen”, til statistik og markedsføring. Her til er der et link til en side med information om deres cookies og en guide til sletning. Det er kort og enkelt og linket giver al yderligere information.

Harald-nyborg.dk har katagoriindelt sine cookies i ”nødvendige”, ”funktionelle”, ”statistiske” og ”marketing” og under katagorierne er forskellige cookies listet op med navn, udbyder og en beskrivelse af formålet, samt varighed.

2) Noget af det første man støder på, er et pop-up vindue, hvor man – hvis man tilmelder sig et nyhedsbrev, ved at anføre navn, efternavn og e-mail, kan deltage i den månedlige konkurrence om at vinde 1000 kr.

Under bestilling af varer er det de sædvanlige oplysninger om navn, adresse, telefonnummer og email. Der er blandt andet et flueben til ”husk mine stamdata til næste gang jeg handler”.
Det er ikke undersøgt om det også gælder betalingskortoplysninger.

Man kan finde et link til persondatapolitik i bunden af websitet og på visse undersider, hvor der er en navigationsboks i venstre side.
Persondataoplysningssiden har
a) generelt (hvorfor)
b) hvem er ansvarlig (harald nyborg) og
c) indsamling af data ”med samtykke” (navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse)
d) sletning af data (opbevares i 5 år).
Herefter er der info diverse emner som overførsel til 3. lande, sikkerhed etc.
Overordnet set god og enkel standardinformation.

3) Vedrørende slettepolitik oplyses det at persondata slettes automatisk efter 5 år. Herudover kan du ændre, slette eller opdatere dine personlige oplysninger, samt tilbagekalde samtykke både ved telefonisk, e-mail eller pr. snail-mail.
Det er, som jeg ser det, en helt fin slette/tilbagekaldelsespolitik. De opbevarer umiddelbart ikke andet end det strengt nødvendige persondata, der skal til for kunne servicere/gennemføre en ordre.

4) Der skal være tydelig anvisning af at der er tale om reklame eller sponsorering. I dette eksempel står der ”Reklame for….” og det er derfor i orden.

Det efterfølgende er formentlig ikke en reklame, men det KUNNE godt have være sponsoreret. I givet fald er det ikke angivet i blogindlægget.

5) Qva. min manglende erfaring med moderne onlinemedier og deres muligheder har jeg ikke noget at tilføje til området skjult/halvbortgemt reklame.

Den største problematik indenfor persondatalovgivningen, er rent faktisk at den er AL for restriktiv. Lovgivningen skal sikre brugere og kunder mod evt. misbrug af deres helt almindelige oplysninger som navn, alder, familieforhold osv. i erhvervsmæssig henseende, men har den helt utrolige bagside af medaljen at den forhindrer registrering af nulevende personer i hobbyrelaterede sammenhænge, f.eks. slægtsforskning. Det er enormt tilbageskridt, som en redigering af lovgivningen indenfor ”samtykke” bør kunne gøre mere smidig – således at information om en person givet offentligt eller samtykke bør kunne anvendes i databaser når det ikke er kommercielt.