Markedsføringsøkonom, grafiker & redaktør

Martin - markedsføringsøkonom og grafikerKære virksomhed!

Jeg hedder Martin og er 47 år. Jeg er uddannet grafiker og har mere end 20 års erfaring inden for den grafiske branche.

Det kan jeg nu snart kombinere med en uddannelsen som markedsføringsøkonom fra Zealand i Roskilde (find mere information her). Med denne baggrund vil jeg gerne være med til at arbejde med visuel og skriftlig kommunikation,  content, og meget gerne digital markedsføring – måske i din virksomhed.

Jeg er netop nu i praktik hos Rapido Consult i Roskilde på mit sidste semester. Praktikken varer i 12 uger og herefter skal jeg skrive hovedopgave før jeg forhåbentligt til januar er helt færdig med uddannelsen.

Fra min sparsomme fritid har jeg stor erfaring med redationelle opgaver. Jeg har været med til at redigere foreningsblade, været redaktionelt aktiv med lokal-tv i Roskilde tilbage 1990’erne, og gennem de sidste 10 år har jeg været redaktør af Roskildeegnens Slægtsforskerforenings årsskrift.

Her udover driver jeg også et slægts-website (mbdahl.dk), hvor jeg skriver små blogindlæg om kendte personers ukendte slægtsforbindelser.

Privat er jeg gift med Marie-Louise på 6. år og vi har en søn, Elias, på 3 år.